At se Mallorca fra stranden eller fra kanten af poolen, giver et meget snævert syn af Mallorca. Mallorca har simpelthen så meget lækkert at byde på, og du bør virkelig bruge lidt tid på at se Mallorca fra andre sider. En rigtig god måde at gøre det på, er ved at tage på en lille roadtrip. Den bedste måde at opleve Mallorca på er virkelig ved at køre ud i naturen og “gå på oplevelse”. Jeg har selv lige været på en oplevelses roadtrip, på scooter, rundt i bjergene på syd-vest Mallorca. Det tog ca. 5 timer med mange stop undervejs. Har du ikke lejet en bil, så bør du virkelig overveje det, da du ellers vil gå glip af rigtig mange flotte steder. En scooter kan selvfølgelig også sagtens bruges.
Dette er en helt vildt fantastisk smuk tur som jeg håber at du vil tage på. Jeg har selvfølgelig indsat et lille kort herunder, så du kan se turen. Den går op ad små hyggelige bjergveje, langs bjergene med den flotteste udsigt over de små bjerglandsbyer og havet og ender til sidst inde i Palma igen. Du kan selvfølgelig starte og slutte den, hvor du vil. Husk at afsætte mange timer til turen og stop endelig mange gange undervejs og virkelig NYD det! Det er super flot.
Vis stort kort
Hej
Vi er en lille familie på far, mor og Alberte på 5 år. Vi overvejer at rejse til Mallorca i et par uger i maj måned. Jeg kan forstå at billeje er en rigtig god ide hvis man vil opleve naturen, som f.eks. ovenstående.
Vi har begge kørekort, men ikke bil, så vi er ikke rutinerede billister. Hvordan er det at køre på Mallorca? Jeg tænker bl.a. på de andre trafikanter og på (smalle)bjerg veje.
På forhånd tak for hjælpen :-)
Vh
Sussi
Hey! Vi er en familie på 4, der skal til Mallorca denne sommer. Vi har ikke været der før. Vi er to voksne, og en på 13, og 16 år. Vi vil gerne have en billig og god løsning med transport. Hvad ville i anbefale, vi vil også gerne ud og nyde naturen. Håber i kan hjælpe.
Hilsen Lili