Langt de fleste turister ankommer til Mallorca med fly og dermed går turen automatisk gennem Son Sant Juan Airport. Den tredje største lufthavn i Spanien og i sommerperioden er dette en af de travleste lufthavne i Europa. Der rejser hvert år mere end 25 millioner mennesker gennem lufthavnen og lufthavnen har mulighed for at sende hele 12.000 mennesker afsted hver time til destinationer verdenen over.
Lufthavne er ofte svære at navigere rundt i og jeg var også selv meget nervøs da jeg ankom til Son Sant Juan airport. Min erfaring med lufthavne er lille og ikke særlig god, dermed var jeg også meget nervøs inden jeg ankom til Son Sant Juan Airport.
Palma lufthavn er heldigvis bedre end alle andre lufthavne jeg har været i. Det første du møder når du ankommer i lufthavnen er en lang gang med butikker og restauranter. Langt flere end de fleste danske byer har. Alt er nemt skiltet på engelsk og spansk, og det tager ikke lang tid at finde ud af, hvor du skal hen. Du bliver mødt af venligt personale der meget gerne, vil hjælpe dig videre og komme med forslag til, hvordan du får mest muligt ud af dit besøg på Mallorca. Da Palma lufthavn er så stor, vil du også skulle gå en hel del for at komme rundt. Her har de dog også taget hensyn til de svage, og de dovne, og installeret rullegulv gennem hele lufthavnen.
Når du kommer til bagage afdelingen kan du nemt aflæse på de store skærme, hvor du skal hente din bagage. Når du har hentet den kommer du forbi diverse biludlejningsfirmaer, hvor du kan hente nøglerne til en bil, hvis du har lejet sådan en. Hvis du ikke har lejet en bil på forhånd, så forvent at det koster over dobbelt så meget at leje en bil på Mallorca end det ville have gjort, hvis du havde bestilt en bil på internettet. Jeg taler af erfaring. Den første bil jeg lejede kostede ca. 600 kroner for fem dage. Jeg skulle derefter bruge en bil fem dage mere, så jeg lejer den samme bil, da jeg aflevere den. Denne gang må jeg af med ca. 1800 kroner! Derfor anbefales det altid at leje bilerne online, inden du ankommer til lufthavnen. Lige ved siden af biludlejningsfirmaerne ligger udgangsdøren der føre direkte ud til ankomsthallen, hvor taxaer og busser står klar til at transportere dig rundt. Herfra tager det ca. 10 min at komme til Palma Centrum og ca. 45-60 min at komme til Alcudia
Har du problemer med noget i lufthavnen, tager du bare kontakt til personalet der er mere end villige til at hjælpe dig med dine spørgsmål. Alt i alt er Son Sant Juan airport eller Palma lufthavn en virkelig god og nem lufthavn er finde rundt i, og du har intet at frygte, også selv om det er din første flyvning. ALLE der kan en smule engelsk, tysk eller spansk kan klare sig i lufthavnen.
Læg en kommentar