Marineland er et akvarium eller nærmere betegnet en mindre Marine Zoo. Her kan du se en masse skildpadder, pingviner, frøer, slanger, hajer og mange forskellige flotte fisk. Hovedattraktionen er delfinerne og deres delfinshow som er helt fantastisk at se. Marinelandet er dog ikke særlig stort og du vil hurtigt have set hele parken. Heldigvis har Marineland også deres egen strand, hvor du kan ligge og tage sol eller bade i timevis.
Priser
Marineland er rimelig dyrt at komme ind i, taget deres størrelse i betragtning. Priserne er som følge:
- Seniorer (+65 år): 16,5 Euro.
- Voksne: 24 Euro.
- Børn (5-10 år): 16,5 Euro.
- Børn (3-4 år): 8 Euro.
Efter entréen er betalt kan du gratis se alle shows og alle akvariummerne.
Du kan efter du er trådt ind i parken, få taget et billede med en papegøje på din skulder. Du kan også betale for at røre en delfin samt få taget et billede med den. Det er der dog rigtig mange der vil og derfor vil der også være en lang kø.
Ved udgangen i parken kan du, når du ikke gider mere, købe de billeder der er blevet taget af dig. Prisen er 10 Euro for et billede eller 15 Euro for to billeder.
Spar penge på dine billetter
Hvis du har en printer til rådighed, kan du bestille dine billetter online på http://www.marineland.es/mallorca/. Her vil du kunne spare et par Euro pr. person. Du kan yderligere få 5 Euro rabat pr. person, hvis du har besøgt Aqualand El Areanal eller WesternPark. De arbejder alle samme, så det gælder for dem alle, at du kan spare penge ved at bestille billetter online og opnå rabat ved at besøge flere parker.
Hvad er Marinelands åbningstider og, hvornår skal jeg ankomme?
Marineland er sæsonåbnet. Sæsonen starter den 25 marts og slutter den 31 Oktober. Åbningstiderne for parken er 09:30 til 17:30 hver dag.
Hvor ligger Marineland?
Marineland ligger små 10 min fra Palma de Mallorca. Du kommer nemt dertil via motorvejen eller gennem de mindre byer: Cala Major og Sant Agusti. Jeg har indsat Marineland på et kort, så du kan se, hvor det ligger.
Se større kort