Mallorca har en historie der går meget langt tilbage og jeg vil nu hurtigt ridse deres historie op for dig. Det er selvfølgelig svært at få alle detaljerne med, når de har en historie der er over 6.000 år gammel, men ellers vil jeg give dig yderligere links i bunden af artiklen, hvor du vil kunne læse endnu mere om Mallorca’ historie.
Mallorca’ tidlige historie
Der er ikke mange beviser, men forskere mener at de tidligste mennesker på Mallorca, kom til øen ca. 4000 år f.Kr. Dette begrunder man i nogle enkelte fund af flintestenspidser til pile og nogle enkelte menneskekogler der er fundet i aflejringer i huler ved Sóller. Der er indtil videre ikke fundet noget tegn på tidligere beboelse.
Talayoterne
De bedste beviser på beboelse på Mallorca kommer i Talayot perioden. I denne periode mener man at der kom søfarer til øen, som lærte beboerne på Mallorca at bygge med kvadersten og megalitter, uden mørtel vel at mærke. Med disse nye tekniker kunne Mallorcinerne bygge vagttårne og lignende bygninger, i en kvalitet de ikke havde kunnet før. Selv i dag står der nogle af disse megalit bygninger tilbage, som man mener stammer fra en periode mellem år 2000 f.Kr til år 1500 f.Kr. Talayou befolkningen forsvandt på igen fra Mallorca, meget pludseligt, og man har ikke været i stand til at finde nogle spor efter dem. De virker til at de bare er “forsvundet” fra øen, uden at efterlade noget eller tage noget med. På dette tidspunkt mener man at der har været omkring 200 mindre bosættelser på Mallorca.
Romerne
I år 123 f.Kr besatte romerne Mallorca, efter at øboerne på Mallorca havde stået for flere piratoverfald på blandt andet romerske skibe. Dermed kan man sige at romerne tog sig effektivt af pirat-problemet. Med sig, bragte romerne, vinstokke, oliventræer, korn og kristendommen. Romerne anlagde byerne Palma og Alcúdia i perioden mellem år 122 f.Kr og år 70 f.Kr. Man mener at der i denne periode kom over 3.000 romere til øen. Romerne anlagde veje, lærte befolkningen at dyrke jorden og byggede store fæstningsværker på øen. Romerne anlagde også byen Sineu, med alle de bekvemmeligheder de var vant til. (Kloakering, vandforsyning, indkøbsgader, badeanstalter osv.) I disse år blomstrede Mallorca virkelig op og romerne er uden tvivl dem der har sat det største præg på Mallorca. I dag findes der dog ikke mange tegn på at romerne har været på øen. Kun i Alcúdia kan du stadig se tydelige beviser på deres tilstedeværelse.
Under Muslimsk besættelse
Indtil år 902 var Mallorca underlagt, først Vandalerne og derefter det byzantinske rige. I 902 blev Mallorca dog erobret af General El Jabulani fra Emiratet Córdoba. Øen kom dermed under muslimsk besættelse indtil år 1229, hvor Kong James den første af Aragonien fordrev muslimerne fra Mallorca. Kong James grundlagde kongeriget Mallorca og startede blandt andet byggeriet af La Seu katedralen. Kongeriget gik dog til grunde i år 1349 efter at Kong James d. tredje døde i slaget ved Llucmajor, hvor han kæmpede mod sin fætter, Peter d. fjerde af Aragonien.
Mallorca var herefter en selvstændig del af Aragonien og senere Spanien. I det 18. århundrede mistede Mallorca sin selvstændighed og blev underlagt det spanske herredømme. Først i 1983 blev Balearerne (Øgruppen, som Mallorca er en del af) igen selvstyrende, med egen regering og administrative råd, og har været det lige siden.
Kilder
- http://da.wikipedia.org/wiki/Mallorca
- Turen går til Mallorca (bog)
- http://en.wikipedia.org/wiki/Majorca