Der er rigtig mange forskellige hoteller i Palma de Mallorca, men hvilket skal man vælge og hvad er vigtigt at være opmærksom på, når du leder efter et hotel i Palma de Mallorca. Nogle af de spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i denne artikel, jeg kommer desuden med nogle bud på hoteller i Palma, som jeg kan anbefale. Du kan selv kigge nærmere på hoteller i Palma her!
Gode hoteller tæt på centrum
Hvis du kigger på hoteller i Palma de Mallorca, er det ikke helt lige meget hvor i byen du vælger et hotel hvis du vil være tæt på centrum, butikker og restauranter. Jeg vil anbefale at du kigger i nærheden af Placa d’Espanya eller i nærheden af Passeig del Born, hvis du vælger hoteller i nærheden af disse områder så er du ihvertfald sikker på at få et hotel tæt på centrum, tilgengæld er priserne pr. overnatning også lidt højere hvis man vil ligge tæt på centrum.
Hvis du ikke kan finde et hotel i dette område, så er Palma heldigvis nem at finde rundt i og busserne er billige og man finder hurtigt ud af hvordan de kører, se evt min artikel om busser på mallorca her.
Art Hotel Palma
Det første hotel i Palma som jeg kan anbefale er Art Hotel Palma det ligger rigtig centralt, i gåafstand til alle de ting der er placeret i centrum. Hotellet er ikke så stort, med sine kun 13 røgfrie værelser, skal man altså være i nogenlunde god tid i forhold til bookning. Inkluderet i prisen er morgenmadsbuffet, hvilket jeg synes er en stor fordel når man er på ferie, derudover er der fri Wi-Fi og daglig rengøring.
Hotellet er 4-stjernet og har en samlet bedømmelse på 4,8, hvilket er super godt. Andre gæster der har besøgt hotellet roser det til skyerne på alle punkter, der er virkelig tale om et hotel i topklasse.
Pris pr. overnatning ligger mellem 1400 kr og 1800 kr, men priserne variere, og det er altid en god ide at bestille i god tid, dette kan sænke prisen lidt.
Hotel Palladium
Et andet eksempel på et centralt beliggende hotel til en lidt bedre pris pr. overnatning kunne være Hotel Palladium.
Her er tale om et 3-stjernet hotel, som af besøgende er blevet bedømt til 4 ud af 5, hvilke tjo også må siges at være meegt godt klaret. Dette hotel er med sine 65 værelser lidt større end det andet hotel, men stadig ikke så stort at det bliver helt upersonligt.
Prisen for en overnatning er ca på 650-900 kr afhængig af hvornår du bestiller, med i prisen er desuden morgenmad og gratis Wi-Fi.
TRYP Palma Bellver Hotel – Bo centralt og smukt ved Palma Havn
Et sidst rigtig godt bud på et hotel nær centrum kunne være TRYP Palma Bellver Hotel, der ligger ved havnen i Palma. Hvis du spørger mig, så er det virkelig en super beliggenhed, hvor du er nogenlunde tæt på centrum og tæt på Palmas smukke havneområde. Hvis du vælger dette hotel, skal du dog være opmærksom på at du skal gå eller tage bussen ind til centrum.
Hotellet er med sine 384 værelser en del større en de to førstnævnte. Du har mulighed for at vælge et værelse med havudsigt, det koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er helt klart det værd, hvis du spørger mig. Prisen for en overnatning ligger mellem 750 og 1200 kr alt efter hvilket værelse du vælger, samt om du ønsker morgenmad med i prisen.
Der er tale om et 4-stjernet hotel, som af gæsterne er vurderet til 4,1, hvilket jo er super fint, der er i øvrigt ikke så meget at ligge en finger på ved dette hotel.
Et lille ekstra plus ved hotellet er at der er en udendørs pool, som frit kan benyttes af hotellets gæster. Dette er lidt sværer at finde, når man kommer tæt på centrum.
Attraktioner i Palma de Mallorca
Der er super mange spændende ting at opleve både i Palme centrum, men også lidt udenfor byen. Jeg har fundet en lille video, som fremhæver nogle af de steder nær Palma, som jeg synes man skal opleve.
Palma er en fantastisk by, hvis du vil have en ekstra oplevelse, så vil jeg anbefale dig at besøge Festival Park, som er et udendørs shoppingcenter, der er en hyggelig stemning, butikker og gode spisesteder.
Desuden kan det også anbefales at besøge Porto Pi, som også er et shopping center med et bredt udvalg af butikker og igen en rigtig god stemning.
Jeg håber at du får en rigtig god ferie i Palma, hvis du har spørgsmål eller tilføjelser, så skal du være velkommen til at kontakte mig.