Der findes rigtig mange biludlejningsfirmaer, eller car rentals som de hedder hernede, på Mallorca, både de små private udlejningsfirmaer men også de størrer internationale biludlejningsfirmaer. Det er dog ikke helt lige meget, hvilket car rental firmaer du vælger når du skal til Mallorca. Der er nemlig stor forskel i måden de tackler forskellige situationer og, hvordan deres forsikringspolitiker er. Som hovedregel er de største udlejningsfirmaer både billigere og bedre end de lokale firmaer og jeg ville også selv til, hver en tid, vælge en af de større selskaber frem for de lokale firmaer. Men selv hos de større firmaer skal du læse nogle ting igennem, inden du bestiller bilen.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Forsikring
Den obligatoriske ansvarsforsikring er som regel altid med i prisen, men det er kaskoforsikringen ikke nødvendigvis og størrelsen på selvrisikoen er også ofte meget høj. Det plejer dog at stå rimelig tydeligt, hvilke typer af forsikringer der følger med og, hvad de dækker. Hvis din bil kun har en ansvarsforsikring kan du altid tilkøbe en kaskoforsikring, hvilket du bør gøre! Trafikken på Mallorca er aggressiv og du vil finde buler i langt de fleste spanieres biler.
Som udgangspunkt kan det bedst betale sig at købe kaskoforsikring til med 0 kr selvrisiko. De penge kan være givet rigtig godt ud. Læs dog i betingelserne om der er nogle forbehold, hvor forsikringen ikke gælder.
Bilgrupper
Når du bestiller en bil, kan du ikke på forhånd vide præcis, hvilken bil du vil få. Du bestiller en bil i en bestemt gruppe af biler. Det vil sige, at selvom du bestiller en Mini kan du godt risikere at modtage en SMART eller lign, hvis de vel at mærke er i samme bilgruppe. Dette er for at udlejningselskaberne er sikre på de har en bil til dig. Hvis de ikke skulle have en bil i din bilgruppe er det standard at de giver dig en bil i en højere bilgruppe uden ekstra udgifter for dig. Hvis de prøver at degradere dig skal du bare klage, så får du en ny. Man har desværre hørt om enkelte episoder, hvor de har prøvet at spise personer af med en mindre/billigere bil.
Er du ung skal du også være opmærksom på, at det kun er bestemte bilgrupper du kan få lov til at leje. En 18 årig kan derfor ikke få lov til at leje en stor BMW. Læs derfor altid igennem, hvad minimums alderen for et givent køretøj er og, hvor lang tid man skal have haft et kørekort. Normalt bør disse biler blive filtreret fra når du bestiller bilen på nettet, men der kan ske fejl.
Ung-bilist gebyr
Ved nogle af de bilgrupper som unge kan få lov til at leje, skal der også betales et dagligt “ung-fører” gebyr. Dette er bare en ekstra afgift du betaler for at være ung. (Det gælder i de fleste tilfælde for personer under 25 år) På Mallorca ligger gebyret på ca. 5 euro om dagen og maksimalt omkring 50 euro for hele udlejningsperioden, uanset længden. Så hvis du lejer bilen i en måned, skal du “kun” betale omkring 50 euro.
Afhentning og aflevering
Langt de fleste der kommer til Mallorca, ankommer med fly til Sant Son Juan airport (Palma lufthavn). Derfor vil det være en fordel for de fleste at kunne overtage bilen i selve lufthavnen, i stedet for at betale en taxi for at køre dig ned til et biludlejningsfirma. I lufthavnen er de største biludlejningsfirmaer til stede i bagagehallen og her vil du kunne afhente nøgler eller bestille en bil.
Der gælder nogle specielle betingelser for hvert firma. Nogle vil have du fylder tanken når du afleverer den, hvor andre vil have den afleveret tom.
Når du afhenter bilen vil den altid have en fuld tank benzin/diesel, men biludlejningsfirmaerne må selv fastsætte prisen for denne fulde tank. Så da kan sagtens sætte literprisen til 15 kr literen, hvis det er, hvad de ønsker. Jeg har dog ikke oplevet noget helt vanvittigt endnu
I tilfælde af et uheld
Det er også altid godt lige at undersøge, hvordan proceduren er i forbindelse med et uheld. Hvem skal du ringe til? Hvornår på døgnet kan du ringe? Hvad sker der herefter? Får du en ny bil? Der er forskellige procedure fra firma til firma, men det står enten i betingelserne eller også kan du spørge dem ad når du henter bilen. Det er bare super godt at vide, hvordan man skal handle i en given situation. Du kan f.eks. risikere at skulle ringe til politiet, hvis bare du får en bule, ellers kan forsikringen nægte at betale. Læs derfor altid betingelserne igennem.
Færdselsregler på Mallorca
Færdselsreglerne på Mallorca er simple og som vi kender dem i DK. Det er dog ikke noget de lokale tager så højt på. Kun hastighedsgrænsen går de rimelig meget op i at overholde. Du vil derfor ofte se overhalinger indenom, overhalinger over fuldoptrukken spærrelinje og at fuld stop skilte bliver delvist ignoreret. Blinklyset er heller ikke noget de ved, hvordan de bruger og du skal derfor være meget opmærksom når du kører rundt.
Hastighedsgrænserne på Mallorca er følgende:
- BY: 50 km/t medmindre andet er angivet.
- Trafikveje: 90 km/t medmindre andet er angivet.
- Motorveje: 120 km/t medmindre andet er angivet.
Politiet er gode til at dele bøder ud og for turister gælder der særlige høje bøde rater. Kør derfor indenfor lovens regler. Hav også altid dit kørekort med dig og et pas er ikke nogen dum idé heller. Du kan godt opleve at der lige pludselig står 5-8 svært bevæbnede politimænd, i en rundkørsel, der tager stikprøve kontrol af biler for at tjekke for narkotika og lignende.
Billigste biludlejningsfirma på Mallorca?
Hos langt de fleste, er det prisen der er den altafgørende når der skal lejes bil. Hvis du også vil have en så billig bil som muligt er det vigtigt at du bestiller bilen i god tid på nettet. Hvis du bestiller den, når du først er landet kan du være sikker på at skulle betale mere end alle andre, da de ved du er på spanden uden en bil og dermed nemmere går med til at skulle betale ekstra. Ved de billigste biludlejningsfirmaer kan du godt leje en mindre bil for omkring 100-150 kroner pr. dag.
Mit forslag til en fornuftig bil på Mallorca.
Trafikken på Mallorca er ikke som i Danmark. De kører mere aggressivt, de parkerer meget tættere på hinanden end vi er vandt til og, gaderne er væsentlig smallerere mange steder i byerne.
En stor bil er derfor det værste du kan vælge. En god bil er en bil, hvor du nemt kan danne dig et overblik ud ad vinduerne. Den skal være tilpas lille til at du kan parkere overalt (Du finder ikke mange p-pladser på Mallorca, så du må tage den første du ser). Dertil skal den være tilpas smal til at du nemt kan navigere udenom parkerede biler, busser og anden tæt trafik.
Den første bil vi selv lejede på Mallorca var en SMART ForTwo. En meget smal bil og ikke meget plads til bagage, men den er meget nem at kører rundt i og den kan parkere overalt. Motorvejen klarer den også ufattelig godt og den kan nemt accelerer fra de større biler grundet dens turbo og lave vægt.
Du skal selvfølgelig vælge en bil, hvor der er plads til dig og din bagage, men husk at størrelsen er meget vigtigt når du skal vælge bil på Mallorca. Jo mindre, jo bedre.
Hvilke biludlejningsfirmaer på Mallorca kan anbefales?
Jeg har selv god erfaring med følgende biludlejningsselskaber på Mallorca. De har allesammen kontor i Palma lufthavn.
- Sixt
- Europecar
- RecordGo
- Hertz