Den Mode/design rigtige restaurant på Hotel Zhero i Sant Agusti tilbyder en fusion mellem asiatisk mad og middelhavets smage. Her kan du få serveret aftensmad fra klokken 19 og indtil klokken 22:30.
Her kan du vælge mellem lokalinspireret mad eller deres super gode fusion mellem det asiatiske køkken og middelhavets smage.
Til forret kan du vælge mellem nogle forskellige salater og fiskeretter. Især deres “Ensalada de tomate iberico con atún ventresca y cebollas blancas” (salat med tun og løg) er anbefalesesværdig.
Til hovedret kan du vælge mellem diverse kød og fiskeretter, alt lavet på en gril. Her kan jeg anbefale en “Entrecóte argentino”. Et lækkert udskåret og grillet stykke argentinsk kød på ca. 300 gram. Ved siden af dit kød kan du så vælge mellem at få serveret pommes, grillet kartofler, grillet grøntsager eller en blandet salat.
Som dessert har du kun 3 retter at vælge mellem, men mon ikke der er noget du har lyst til? Jeg er selv helt vild med deres “Pastel de chocolate liquido con helado de vainilla y fresas”. En blødende chokoladekage med vanilje is, flødeskum og jordbær.
Prisen er i den højere ende og du skal nok forvente at skulle af med ca. 50-70 euro pr. mand for en 3-retters menu. Maden er dog super god, så har du mod og penge til det, så kan det bestemt anbefales herfra.
Personalet er rigtig flinke og selve restauranten og hotellet er meget moderne, fint og elegant designet.
Du kan se hele deres menukort eller andre informationer om restauranten her.